3.9/5 - (19 votes)

En af de ting som omtales i indfødsretsprøven er traditioner i Danmark, og en af de dage i Danmark, som er mest forbundet med traditioner, er nytårsaften. Mens danskere ofte kan virke lidt reserveret, så bringer nytårsaften folk ud på gaderne, hvor de drikker, synger og fejrer med hinanden. I denne artikel vil jeg se, på nogle af de traditioner som er vigtigst når nytåret fejres i Danmark.

1. Dronningens nytårstale

Dronning_Magrethes__507671aKlokken 18:00 ligger alle de danske gader øde, og alle ser TV, og det er ikke for at se fodbold, men Dronningens nytårstale. Det var faktisk Christian 9. som startede traditionen med en nytårstale, tilbage i 1880’erne. I 1941 blev nytårstalen sendt i radioen for første gang, og den første gang den blev vist på TV, var i 1958, hvor den blev holdt af Frederik 9.

2. Fyrværkeri hele aftenenFyrværkeri hele aftenen

Når uret nærmer sig klokken 20:00, vil en lind strøm af fyrværkeri begynde, at kunne høres rundt omkring i landet. Der er mange danskere, som fyrer deres private arsenal af, og de tilbringer aftenen med, at fyre imponerende avancerede raketter op mod himlen.

3. Dinner for one

dinner-for-oneInden danskerne er helt klar til, at træde ind i det nye år, skal de lige have “the same prodecure as last year” hvilket betyder, at man skal se kortfilmen “Dinner for One”, som bliver sendt på DR hvert år. Selvom den lille sketch er indspillet i 1963, rullede filmen første gang i Danmark over skærmen, i 1973, og i dag bliver den stadig bragt på TV hvert år, mens danskerne venter på det nye år. Der var et år, hvor DR besluttede sig for ikke, at vise filmen, men efter stærke protester fra alle danskere, er den blevet vist alle år siden.

4. Kransekage

veg1553Når klokken slår midnat, kommer kransekagen (en marcipan-baseret kage) frem, det er nok den dag om året, hvor danskerne spiser mest kransekage, den bliver serveret sammen med champagne. Denne dessert kommer i forskellige former og størrelser, det traditionelle tårn, eller i meget mere komplicerede former.

5. Hop ind i det nye år

Danskerne har en temmelig sjov nytårstradition, hvor de bogstaveligt talt hopper ind i det nye år. For mange danskere, er en overgang forbundet med forskellige ritualer og traditioner. Dette betyder også, at når klokken slår midnat, så vil mange danskere hoppe op på en stol, og hoppe ind i det nye år.

En anden form for hop, som danskerne er vilde med er skihop, eller rettere sagt Neujahrsspringen. Siden 1953 har verdens bedste skihoppere holdt det traditionsrige nytårs hop på skihopbakken i Garmisch-Partenkirchen.

6. Kong Christian stod ved højen mast og Vær velkommen, Herrens år!

Når danskerne har hørt rådhusklokkerne slå 12 slag, bryder hele nationen ud i sang, og der bliver altid sunget de samme to sange, Kong Christian stod ved højen mast og Vær velkommen, Herrens år!

(Visited 4.693 times, 2 visits today)