Den nu forhenværende statsborgerskabsprøve

Den nu forhenværende statsborgerskabsprøve
Den nu forhenværende statsborgerskabsprøve
Vurder denne side

statsborgerskabstestFørst kaldes det en indfødsretsprøve. Så svækkes kravene lidt, og så skal det kaldes en statsborgerskabsprøve. Så skal det igen være sværere at blive dansk statsborger, så gør man prøven sværere og kalder den igen en indfødsretsprøve. Ja, prøven må efterhånden føle sig lettere rundforvirret, men ikke desto mindre er det nu et faktum, at det, der nu hedder indfødsretsprøven, før hed statsborgerskabsprøven.

Statsborgerskabsprøven blev skabt af den af Helle Thorning-Schmidt ledede regering. Fra politiske modstandere er prøven blevet kaldt nemmere end den prøve, hvis plads den tog. Sådan en sværhedsgrad kan det ofte være svært at vurdere på, for spørgsmålenes sværhedsgrad kan selvfølgelig variere fra person til person. Under alle omstændigheder blev det i hvert fald sådan, at man for at bestå statsborgerskabsprøven skulle besvare 22 ud af de 30 spørgsmål rigtigt. I indfødsretsprøven, som igen har overtaget pladsen fra statsborgerskabsprøven, skal man besvare 32 spørgsmål ud af 40 rigtigt for at bestå. Et simpelt regnestykke kan dermed afgøre, at man i statsborgerskabsprøven skal besvare 73,3 % af spørgsmålene rigtigt for at bestå. I indfødsretsprøven lyder procentsatsen på 80 %, og derfor må der være matematisk belæg for at sige, at det er sværere at bestå indfødsretsprøven. Det er da også det formål Venstre-regeringen med støttepartier har haft med at udskifte statsborgerskabsprøven. Der er også den dimension til sammenligningen mellem de to prøver, at man ved hver af de to prøver har 45 minutter til at besvare spørgsmålene. Altså den samme mængde tid selvom prøven nu har 10 spørgsmål mere.

Hvordan man end prøver at vende det, kan man næppe se sig fri for, at det med genindførelsen af indfødsretsprøven er blevet sværere at blive dansk statsborger. Statsborgerskabsprøven er nu fortid, men med et ny politisk flertal kan der jo altid ske en masse.