All posts tagged indfødsretsprøven bog

Står du og skal op til den danske indfødsretsprøve?

Står du og skal op til den danske indfødsretsprøve? Måske du gerne vil have dansk indfødsret, og dermed må bestå den danske indfødsretsprøve? Du er sikkert i samme båd som mange andre der søger om dansk indfødsret. Du har sikkert allerede boet i Danmark i mange år. Eller måske ikke? Men hvad ved du egentlig om det danske vejr? Måske du godt er klar over, at det danske vejr er meget specielt?

Står du og skal op til den danske indfødsretsprøve?Når det kommer til det danske vejr, kan for mange mennesker fra andre lande godt opfanges meget specielt. Det danske vejr er meget skiftende, modsat de lange som er mere nord eller syd på.

Vejret

Vejret er navnet eller nærmere ordet for det, som betegner de forskellige fænomener i atmosfæren. Nærmere betegner det vind, skyer og nedbør i den nedre del af atmosfæren – også det som kaldes troposfæren.
Vejret burde egentlig skelnes fra klima og vejrliget, da disse to ting ofte udtrykker de typiske og repræsentative forhold som ofte gælder over et længere tidsrum over et sted.
Vejret er et udtryk for værdierne af de foroven anførte parametre over et tidsrum.

Vejret i Danmark

I Danmark forudsiges vejret af Danmarks Meteorologiske Institut, som også er kaldt DMI.
Vejret i Danmark kan være og er oftest meget skiftende alt efter hvilken årstid det er. Dog kan du aldrig helt regne med vejret i Danmark, da det ikke som i andre lande kun er varmt over sommeren og koldt over vinteren.
I Danmark kan solen skinne, det kan sne, det kan blæse, det kan hagle, det kan tordne, det kan regne, det kan være overskyet, det kan være tåget og det kan være frostvejr.

Så står du og skal op til den næste indfødsretsprøve, vil du gerne op til den næste indfødsretsprøve – vil du gerne have indfødsret i Danmark eller interessere du dig blot for Danmark og muligvis vejret? Så bør du aldrig vide dig selv for sikker, for alt i Danmark er meget skiftende.

 

statsborgerskabstestenDer er ufatteligt mange gode grunde til at ansøge om at blive dansk statsborger. I en selvstændig artikel har vi tidligere fokuseret på alt det positive ved vores samfund. Besidder du nogen form for rebelske følelser, kunne man dog også argumentere for, at du nu har fået endnu en grund til at ansøge, efter at man har udskiftet statsborgerskabsprøven med indfødsretsprøven.

Man kan pakke det ind på mange forskellige måder, men essensen af at udskifte statsborgerskabsprøven må trods alt være, at regeringen og dens støtter ønsker, at færre udlændinge skal blive danske statsborgere. Det er helt igennem en legitim holdning. Det er en måde at værne om de danske værdier, og den måde de finder det bedst at gøre det. Det skal selvfølgelig stå en frit for. Til gengæld har du som udlænding nu mulighed for at give din mening klart til kende. Hvis du arbejder den smule hårdere, end du ellers ville have gjort, så det kan lykkedes dig at bestå prøven, vil du dermed have sagt til politikerne, at man ikke bare med skarpere krav kan holde arbejdsomme mennesker ude af landet. Går man op i sådan noget, kan det være oplagt mulighed for som udlænding at give en strakt langemand til Inger Støjberg. Det er i hvert fald ærgerligt, hvis man som retskaffen og hårdtarbejdende udlænding vælger at undlade at ansøge om dansk statsborgerskab qua den nye indfødsretsprøve. Ej heller skal det være motivationen bag, at man vil sende et signal til politikerne i landet.

Man skal ansøge om dansk statsborgerskab, fordi dette land er så fantastisk, men er man af natur lidt genstridig, kan man bruge den nye prøve som brændsel for at knokle det hårdere. Man kan lige så godt være ligeglad med, at statsborgerskabsprøven er udskiftet.

statsborgerskabsprøve

Statsborgerskabsprøve

Denne statsborgerskabsprøve, der nu er en saga blot, fik ikke lang levetid. Den nåede vel aldrig videre end spædbarnsstadiet. 1. januar 2014 trådte loven i kraft, der skulle erstatte den daværende indfødsretsprøve med en statsborgerskabsprøve. Præcis to år senere trådte så loven om indfødsretsprøven, der skulle erstatte statsborgerskabsprøven, i kraft. To år fik statsborgerskabsprøven lov til at være den nye smarte i klassen, inden den blev hældt ud med badevandet. I mellemtiden var der folketingsvalg, og med dette valg kom en ny regering til magten, der ville gøre op med, hvad, de fandt, var alt for lempelige krav til nye danske statsborgere. Med Inger Støjberg i spidsen, der nærmest har gjort det til sin mærkesag at betragte udlændinge som problemer, kom den nye lov i stand. Men det er sådan set ikke Inger Støjberg, der er spændende i denne sammenhæng. Det er i stedet Socialdemokratiet. Det var nemlig, da de havde regeringsmagten, at statsborgerskabsprøven blev en realitet, men oven på Helle Thorning-Schmidts afgang som partiformand var de nu med til at stemme den nye lov igennem. Cirka to år skulle det altså tage, før de blev trætte af deres egen lov. Og bag det ligger noget essentielt. Den åbenlyse grund til at genindføre indfødsretsprøven er, at det bliver sværere for udlændinge at få statsborgerskab i Danmark. Dermed siger Socialdemokratiet også åbenlyst, at de ønsker færre udlændinge til landet, og at Danmark ikke kan indlemme hvem som helst i vores rummelige samfund.

Det kan virke logisk at gøre det svært at opnå dansk statsborgerskab, som utvivlsomt et er privilegium, men med Socialdemokratiets stemmer mod deres egen statsborgerskabsprøve etableres også en klar stemning mod udlændinge som et fy-ord.