Rate this post
statsborgerskabsprøve
Statsborgerskabsprøve

Denne statsborgerskabsprøve, der nu er en saga blot, fik ikke lang levetid. Den nåede vel aldrig videre end spædbarnsstadiet. 1. januar 2014 trådte loven i kraft, der skulle erstatte den daværende indfødsretsprøve med en statsborgerskabsprøve. Præcis to år senere trådte så loven om indfødsretsprøven, der skulle erstatte statsborgerskabsprøven, i kraft. To år fik statsborgerskabsprøven lov til at være den nye smarte i klassen, inden den blev hældt ud med badevandet. I mellemtiden var der folketingsvalg, og med dette valg kom en ny regering til magten, der ville gøre op med, hvad, de fandt, var alt for lempelige krav til nye danske statsborgere. Med Inger Støjberg i spidsen, der nærmest har gjort det til sin mærkesag at betragte udlændinge som problemer, kom den nye lov i stand. Men det er sådan set ikke Inger Støjberg, der er spændende i denne sammenhæng. Det er i stedet Socialdemokratiet. Det var nemlig, da de havde regeringsmagten, at statsborgerskabsprøven blev en realitet, men oven på Helle Thorning-Schmidts afgang som partiformand var de nu med til at stemme den nye lov igennem. Cirka to år skulle det altså tage, før de blev trætte af deres egen lov. Og bag det ligger noget essentielt. Den åbenlyse grund til at genindføre indfødsretsprøven er, at det bliver sværere for udlændinge at få statsborgerskab i Danmark. Dermed siger Socialdemokratiet også åbenlyst, at de ønsker færre udlændinge til landet, og at Danmark ikke kan indlemme hvem som helst i vores rummelige samfund.

Det kan virke logisk at gøre det svært at opnå dansk statsborgerskab, som utvivlsomt et er privilegium, men med Socialdemokratiets stemmer mod deres egen statsborgerskabsprøve etableres også en klar stemning mod udlændinge som et fy-ord.

(Visited 101 times, 1 visits today)