All posts tagged statsborgerskab

Hvordan du forbereder dig til statsborgerskabsprøven

Kommentarer lukket til Hvordan du forbereder dig til statsborgerskabsprøven

statsborgerskab testSkriver man statsborgerskabsprøve på Google, får man omgående en masse hits til hjemmesider, der næsten alle sammen vil hjælpe dig med at forberede dig til statsborgerskabsprøven. Det er altså ikke ligefrem svært at finde materiale, hvis man står og skal forberede sig til den vigtige prøve.

Der findes både sider, der gratis tilbyder prøver, der kan simulere den rigtige statsborgerskabsprøve. Der findes også sider, der mod betaling tilbyder, hvad der med deres ord er, de bedste løsninger, skulle man ønske at forberede sig til prøven. Diverse nyhedsmedier tilbyder også, at man kan prøve den senest afviklede prøve. Disse er nok i høj grad henvendt til folk, der allerede er danske statsborgere, så de kan prøve kræfter med den prøve, ansøgere må kæmpe med. Det er selvfølgelig også svært at forberede sig til en ny prøve ved at gå i krig med den gamle, fordi man jo så kan være sikker på, at spørgsmålene ikke vil være, som de bliver i den nye prøve. Om ikke andet kan man ved at tage de nu forældede prøver forhåbentlig danne sig et billede af, hvordan prøven er sat sammen, og fra hvilke yderlige kanter af Danmarkshistorien spørgsmålene er genereret.

Lige meget hvordan man finder det bedst at forberede sig til prøven, er det i hvert fald ikke muligheder for at tilegne sig læringsmateriale, der mangler. Dog kan man sige, at det selvfølgelig kan anbefales at gå igennem de officielle kanaler, fordi man her kan være sikker på, at læringsmaterialet er synkroniseret med prøvens udformning.

Internettet er i sandhed stort og allestedsnærværende, og en hurtig søgning på Google på statsborgerskabsprøve tilbyder nu også læssevis af forberedelsesmuligheder.

statsborgerskabsprøve

Statsborgerskabsprøve

Denne statsborgerskabsprøve, der nu er en saga blot, fik ikke lang levetid. Den nåede vel aldrig videre end spædbarnsstadiet. 1. januar 2014 trådte loven i kraft, der skulle erstatte den daværende indfødsretsprøve med en statsborgerskabsprøve. Præcis to år senere trådte så loven om indfødsretsprøven, der skulle erstatte statsborgerskabsprøven, i kraft. To år fik statsborgerskabsprøven lov til at være den nye smarte i klassen, inden den blev hældt ud med badevandet. I mellemtiden var der folketingsvalg, og med dette valg kom en ny regering til magten, der ville gøre op med, hvad, de fandt, var alt for lempelige krav til nye danske statsborgere. Med Inger Støjberg i spidsen, der nærmest har gjort det til sin mærkesag at betragte udlændinge som problemer, kom den nye lov i stand. Men det er sådan set ikke Inger Støjberg, der er spændende i denne sammenhæng. Det er i stedet Socialdemokratiet. Det var nemlig, da de havde regeringsmagten, at statsborgerskabsprøven blev en realitet, men oven på Helle Thorning-Schmidts afgang som partiformand var de nu med til at stemme den nye lov igennem. Cirka to år skulle det altså tage, før de blev trætte af deres egen lov. Og bag det ligger noget essentielt. Den åbenlyse grund til at genindføre indfødsretsprøven er, at det bliver sværere for udlændinge at få statsborgerskab i Danmark. Dermed siger Socialdemokratiet også åbenlyst, at de ønsker færre udlændinge til landet, og at Danmark ikke kan indlemme hvem som helst i vores rummelige samfund.

Det kan virke logisk at gøre det svært at opnå dansk statsborgerskab, som utvivlsomt et er privilegium, men med Socialdemokratiets stemmer mod deres egen statsborgerskabsprøve etableres også en klar stemning mod udlændinge som et fy-ord.

statsborgerskabstestFørst kaldes det en indfødsretsprøve. Så svækkes kravene lidt, og så skal det kaldes en statsborgerskabsprøve. Så skal det igen være sværere at blive dansk statsborger, så gør man prøven sværere og kalder den igen en indfødsretsprøve. Ja, prøven må efterhånden føle sig lettere rundforvirret, men ikke desto mindre er det nu et faktum, at det, der nu hedder indfødsretsprøven, før hed statsborgerskabsprøven.

Statsborgerskabsprøven blev skabt af den af Helle Thorning-Schmidt ledede regering. Fra politiske modstandere er prøven blevet kaldt nemmere end den prøve, hvis plads den tog. Sådan en sværhedsgrad kan det ofte være svært at vurdere på, for spørgsmålenes sværhedsgrad kan selvfølgelig variere fra person til person. Under alle omstændigheder blev det i hvert fald sådan, at man for at bestå statsborgerskabsprøven skulle besvare 22 ud af de 30 spørgsmål rigtigt. I indfødsretsprøven, som igen har overtaget pladsen fra statsborgerskabsprøven, skal man besvare 32 spørgsmål ud af 40 rigtigt for at bestå. Et simpelt regnestykke kan dermed afgøre, at man i statsborgerskabsprøven skal besvare 73,3 % af spørgsmålene rigtigt for at bestå. I indfødsretsprøven lyder procentsatsen på 80 %, og derfor må der være matematisk belæg for at sige, at det er sværere at bestå indfødsretsprøven. Det er da også det formål Venstre-regeringen med støttepartier har haft med at udskifte statsborgerskabsprøven. Der er også den dimension til sammenligningen mellem de to prøver, at man ved hver af de to prøver har 45 minutter til at besvare spørgsmålene. Altså den samme mængde tid selvom prøven nu har 10 spørgsmål mere.

Hvordan man end prøver at vende det, kan man næppe se sig fri for, at det med genindførelsen af indfødsretsprøven er blevet sværere at blive dansk statsborger. Statsborgerskabsprøven er nu fortid, men med et ny politisk flertal kan der jo altid ske en masse.

Siden den kom til debat i folketinget første gang, er statsborgerskabsprøven, eller som den nu hedder, indfødsretsprøven blevet kritiseret fra mange forskellige sider, i denne artikel vil jeg se på nogle af grundene for hvorfor folk mener testen er uretfærdig.

En af grundene til at folk kritisere prøven er, at mange mener prøven er alt for svær, hvilket bliver bevist hver gang danskere bliver bedt om, at tage prøven, mange danskere kan ikke bestå prøven, så hvordan skulle folk som ikke er født i Danmark kunne bestå prøven.

En anden grund til at prøven ofte bliver kritiseret er på grund af den måde spørgsmålene er skrevet på, mange af spørgsmålene er skrevet på en meget akademisk facon, hvilket kan være et problem for folk som ikke er meget stærke i det danske sprog.

reasonswhy

Der er mange som mener at prøven ikke beviser om man kan klare sig i det danske samfund. Man kan sagtens være en del af de danske samfund, have arbejde og social samvær med andre danskere uden at vide hvornår den første grundlov blev indført. Dette resultere i, at mange folk som er velintegrerede medborgere ikke kan blive danske statsborgere fordi de ikke ved svarene til prøven.

Andre mener at prøven er ubrugelig, men af en lidt anden grund, nogle mener at med multiple choice muligheder, er det for nemt for folk at studere alt der står i materialet uden rigtigt at lære om Danmark, med andre ord bare fordi man kan pensum uden ad, er det ikke ens betydende med at kender Danmark.

Andre mener at folk som ville kunne bliver vel integreret i det danske samfund, simpelthen bliver demotiveret fordi de slet ikke føler at de har en mulighed for at kunne bestå prøven.

En mulighed som mange ansøgere bruger for at forbedre sig til indfødsretsprøven er ved at studere nogle af de spørgsmål som er blevet stillet i tidligere tests, da disse ofte kan give en ide om hvordan prøven kommer til at se ud:

Prøve 1  – Prøve 2Prøve 3Prøve 4Prøve 5Prøve 6Prøve 7Prøve 8Prøve 9


 

Officielle prøver


Indfødsretsprøven: den 06. juni 2013

Denne test er i øjeblikket utilgængelig

Indfødsretsprøven: den 03. december 2012

Denne test er i øjeblikket utilgængelig

Indfødsretsprøven: den 01. juni 2012

Denne test er i øjeblikket utilgængelig.    

Indfødsretsprøven: den 02. december 2011

Denne test er i øjeblikket utilgængelig

Indfødsretsprøven: den 06. juni 2011

 

Indfødsretsprøven: den 02. december 2010


Indfødsretsprøven: den 03. juni 2010


Indfødsretsprøven: den 09. december 2009


indfoedsretsproeven den 17.juni 2009

Indfødsretsprøven: den 17. juni 2009