Siden den kom til debat i folketinget første gang, er statsborgerskabsprøven, eller som den nu hedder, indfødsretsprøven blevet kritiseret fra mange forskellige sider, i denne artikel vil jeg se på nogle af grundene for hvorfor folk mener testen er uretfærdig.
En af grundene til at folk kritisere prøven er, at mange mener prøven er alt for svær, hvilket bliver bevist hver gang danskere bliver bedt om, at tage prøven, mange danskere kan ikke bestå prøven, så hvordan skulle folk som ikke er født i Danmark kunne bestå prøven.
En anden grund til at prøven ofte bliver kritiseret er på grund af den måde spørgsmålene er skrevet på, mange af spørgsmålene er skrevet på en meget akademisk facon, hvilket kan være et problem for folk som ikke er meget stærke i det danske sprog.
Der er mange som mener at prøven ikke beviser om man kan klare sig i det danske samfund. Man kan sagtens være en del af de danske samfund, have arbejde og social samvær med andre danskere uden at vide hvornår den første grundlov blev indført. Dette resultere i, at mange folk som er velintegrerede medborgere ikke kan blive danske statsborgere fordi de ikke ved svarene til prøven.
Andre mener at prøven er ubrugelig, men af en lidt anden grund, nogle mener at med multiple choice muligheder, er det for nemt for folk at studere alt der står i materialet uden rigtigt at lære om Danmark, med andre ord bare fordi man kan pensum uden ad, er det ikke ens betydende med at kender Danmark.
Andre mener at folk som ville kunne bliver vel integreret i det danske samfund, simpelthen bliver demotiveret fordi de slet ikke føler at de har en mulighed for at kunne bestå prøven.
En mulighed som mange ansøgere bruger for at forbedre sig til indfødsretsprøven er ved at studere nogle af de spørgsmål som er blevet stillet i tidligere tests, da disse ofte kan give en ide om hvordan prøven kommer til at se ud:
Prøve 1 – Prøve 2 – Prøve 3 – Prøve 4 – Prøve 5 – Prøve 6 – Prøve 7 – Prøve 8 – Prøve 9
