statsborgerskabstesten – Indfødsretsprøve

mar

Statsborgerskabsprøven er udskiftet – og hvad så?

Tags: indfødsret, indfødsret 2017, indfødsret test, indfødsretsprøven bog, indfødsretsprøven dk, indfødsretsprøven eksempler, statsborgerskab test, statsborgerskab test 2017, statsborgerskabstesten

Kommentarer lukket

by Alvar Hansen

statsborgerskabstesten Der er ufatteligt mange gode grunde til at ansøge om at blive dansk statsborger. I en selvstændig artikel har vi tidligere fokuseret på alt det positive ved vores samfund. Besidder du nogen form for rebelske følelser, kunne man dog også argumentere for, at du nu har fået endnu en grund til at ansøge, efter at man har udskiftet statsborgerskabsprøven med indfødsretsprøven.

Man kan pakke det ind på mange forskellige måder, men essensen af at udskifte statsborgerskabsprøven må trods alt være, at regeringen og dens støtter ønsker, at færre udlændinge skal blive danske statsborgere. Det er helt igennem en legitim holdning. Det er en måde at værne om de danske værdier, og den måde de finder det bedst at gøre det. Det skal selvfølgelig stå en frit for. Til gengæld har du som udlænding nu mulighed for at give din mening klart til kende. Hvis du arbejder den smule hårdere, end du ellers ville have gjort, så det kan lykkedes dig at bestå prøven, vil du dermed have sagt til politikerne, at man ikke bare med skarpere krav kan holde arbejdsomme mennesker ude af landet. Går man op i sådan noget, kan det være oplagt mulighed for som udlænding at give en strakt langemand til Inger Støjberg. Det er i hvert fald ærgerligt, hvis man som retskaffen og hårdtarbejdende udlænding vælger at undlade at ansøge om dansk statsborgerskab qua den nye indfødsretsprøve. Ej heller skal det være motivationen bag, at man vil sende et signal til politikerne i landet.

Man skal ansøge om dansk statsborgerskab, fordi dette land er så fantastisk, men er man af natur lidt genstridig, kan man bruge den nye prøve som brændsel for at knokle det hårdere. Man kan lige så godt være ligeglad med, at statsborgerskabsprøven er udskiftet.

jan

Fordele og ulemper ved statsborgerskabsprøven

Tags: indfødsret, indfødsret 2017, indfødsret test, statsborgerskab test 2017, statsborgerskabstesten

Kommentarer lukket

by Alvar Hansen

indfødsret

Statsborgerskabsprøven skal nu kaldes forhenværende. Den er blevet erstattet af en indfødsretsprøve, der skal gøre det sværere for ansøgere at opnå dansk statsborgerskab. Det skal den nye prøve blandt andet gøre ved at stille flere spørgsmål og kræve flere rigtige svar, mens tiden til at besvare spørgsmålene er den samme.

Alt efter hvem man spørger vil der være åbenlyse fordele ved, at man har udskiftet statsborgerskabsprøven. De partier, der ønsker den strammeste udlændingelovgivning, vil naturligvis hævde, at jo sværere det er at opnå dansk statsborgerskab jo bedre, fordi det sikrer, at der kommer så få udlændinge til landet som muligt. Omvendt vil partier i den anden ende af spektret mene, at Danmarks sammenhængskraft ikke lider overlast ved at indlemme mennesker i vores samfund, der ikke nødvendigvis er født og opvokset i vores lille andedam.

Ud fra et logisk standpunkt, det forhåbentligt mest neutrale, kan man sige, at en svær prøve i teorien skulle kunne gavne det danske arbejdsmarked mest. Hvis prøven er meget svær at bestå, og hvis den kræver en masse flid og hårdt arbejde, vil det samtidig betyde, at vi indlemmer mennesker i vores samfund, der besidder disse ønskværdige egenskaber. Modsat kan man naturligvis sige, at man ikke bare ved en prøve, der består at multiple choice-spørgsmål, kan vurdere om et menneske kan bidrage positivt til det danske samfund.

Hvordan man end vælger at beskue dette spørgsmål, stiller den nye indfødsretsprøve større krav end statsborgerskabsprøven. Derfor kan man enten vælge at håbe på, at det betyder et væld af disciplineret arbejdskraft, der finder Danmarks vej, eller man kan vælge at begræde det nu formindskede nøglehul, ansøgere skal igennem, fordi det kan betyde, at vi går glip af fantastiske mennesker, der ikke er gode i prøvesituationer.

dec

Den nu forhenværende statsborgerskabsprøve

Tags: indfødsret, indfødsret test, indfødsretsprøve eller statsborgerskabsprøve, statsborgerskab, statsborgerskab test, statsborgerskabsprøven test 2017, statsborgerskabstesten

Kommentarer lukket

by Alvar Hansen

statsborgerskabstest Først kaldes det en indfødsretsprøve. Så svækkes kravene lidt, og så skal det kaldes en statsborgerskabsprøve. Så skal det igen være sværere at blive dansk statsborger, så gør man prøven sværere og kalder den igen en indfødsretsprøve. Ja, prøven må efterhånden føle sig lettere rundforvirret, men ikke desto mindre er det nu et faktum, at det, der nu hedder indfødsretsprøven, før hed statsborgerskabsprøven.

Statsborgerskabsprøven blev skabt af den af Helle Thorning-Schmidt ledede regering. Fra politiske modstandere er prøven blevet kaldt nemmere end den prøve, hvis plads den tog. Sådan en sværhedsgrad kan det ofte være svært at vurdere på, for spørgsmålenes sværhedsgrad kan selvfølgelig variere fra person til person. Under alle omstændigheder blev det i hvert fald sådan, at man for at bestå statsborgerskabsprøven skulle besvare 22 ud af de 30 spørgsmål rigtigt. I indfødsretsprøven, som igen har overtaget pladsen fra statsborgerskabsprøven, skal man besvare 32 spørgsmål ud af 40 rigtigt for at bestå. Et simpelt regnestykke kan dermed afgøre, at man i statsborgerskabsprøven skal besvare 73,3 % af spørgsmålene rigtigt for at bestå. I indfødsretsprøven lyder procentsatsen på 80 %, og derfor må der være matematisk belæg for at sige, at det er sværere at bestå indfødsretsprøven. Det er da også det formål Venstre-regeringen med støttepartier har haft med at udskifte statsborgerskabsprøven. Der er også den dimension til sammenligningen mellem de to prøver, at man ved hver af de to prøver har 45 minutter til at besvare spørgsmålene. Altså den samme mængde tid selvom prøven nu har 10 spørgsmål mere.

Hvordan man end prøver at vende det, kan man næppe se sig fri for, at det med genindførelsen af indfødsretsprøven er blevet sværere at blive dansk statsborger. Statsborgerskabsprøven er nu fortid, men med et ny politisk flertal kan der jo altid ske en masse.

jan

Grunde til at folk syntes indfødsretsprøven er uretfærdig

Tags: indfødsret, indfødsret 2015, indfødsret test, indfødsretsprøve eller statsborgerskabsprøve, indfødsretsprøven dk, indfødsretsprøven eksempler, statsborgerskab, statsborgerskab test, statsborgerskab test 2014, statsborgerskabsprøven test 2014, statsborgerskabsprøven test 2015, statsborgerskabstest, statsborgerskabstesten

Kommentarer lukket

by Alvar Hansen

Siden den kom til debat i folketinget første gang, er statsborgerskabsprøven, eller som den nu hedder, indfødsretsprøven blevet kritiseret fra mange forskellige sider, i denne artikel vil jeg se på nogle af grundene for hvorfor folk mener testen er uretfærdig.

En af grundene til at folk kritisere prøven er, at mange mener prøven er alt for svær, hvilket bliver bevist hver gang danskere bliver bedt om, at tage prøven, mange danskere kan ikke bestå prøven, så hvordan skulle folk som ikke er født i Danmark kunne bestå prøven.

En anden grund til at prøven ofte bliver kritiseret er på grund af den måde spørgsmålene er skrevet på, mange af spørgsmålene er skrevet på en meget akademisk facon, hvilket kan være et problem for folk som ikke er meget stærke i det danske sprog.

reasonswhy

Der er mange som mener at prøven ikke beviser om man kan klare sig i det danske samfund. Man kan sagtens være en del af de danske samfund, have arbejde og social samvær med andre danskere uden at vide hvornår den første grundlov blev indført. Dette resultere i, at mange folk som er velintegrerede medborgere ikke kan blive danske statsborgere fordi de ikke ved svarene til prøven.

Andre mener at prøven er ubrugelig, men af en lidt anden grund, nogle mener at med multiple choice muligheder, er det for nemt for folk at studere alt der står i materialet uden rigtigt at lære om Danmark, med andre ord bare fordi man kan pensum uden ad, er det ikke ens betydende med at kender Danmark.

Andre mener at folk som ville kunne bliver vel integreret i det danske samfund, simpelthen bliver demotiveret fordi de slet ikke føler at de har en mulighed for at kunne bestå prøven.

En mulighed som mange ansøgere bruger for at forbedre sig til indfødsretsprøven er ved at studere nogle af de spørgsmål som er blevet stillet i tidligere tests, da disse ofte kan give en ide om hvordan prøven kommer til at se ud:

Prøve 1 – Prøve 2 – Prøve 3 – Prøve 4 – Prøve 5 – Prøve 6 – Prøve 7 – Prøve 8 – Prøve 9