All posts tagged tage indfødsretsprøven

24 timer før dig indfødsretsprøve – Hvad skal du gøre?

Kommentarer lukket til 24 timer før dig indfødsretsprøve – Hvad skal du gøre?

Der er en vis portion sandhed i ordsproget: ”Eksamen er de velforberedtes fest”, men ligegyldigt hvor velforberedt du er, så er en indfødsretsprøve bare nervepirrende! Heldigvis er der nogle måder hvorpå, du kan sørge for ikke at blive for stresset og nervøs på dagen. Vi har samlet de 4 vigtigste ting du skal gøre dagen før din indfødsretsprøve, så du kan skabe de bedste forudsætninger for dig selv og gøre prøven til en fest.

 

  • Pak aftenen før.

Skriv en liste over alle de ting du skal have med og pak dem aftenen. Så undgår du stress på dagen og du undgår at glemme noget.  

 

  • Søvn, søvn, søvn.

Ja, det lyder kliché, men det er sandt. Søvn er alfa omega! Når du skal holde hovedet koldt og hjernen skarp, så skal du helst have mellem 7-9 timers søvn dagen før din prøve.

 

  • Spis morgenmad

Når hjernen skal arbejde på højtryk er det vigtigt med en god og solid morgenmad. Gerne noget som arbejder længe i kroppen og holder dig mæt. Det kan være bananer, havregryn eller mørkt brød med kerner.

 

  • Tag hjemmefra i god tid.

Der er intet værre end at skulle stresse før en eksamen. Planlæg at være der mindst 30 minutter før, så du kan slappe af og ikke kommer for sent, hvis nu noget skulle blive aflyst på vejen.

indfødsretsprøven

Som led i den generelle skærpelse af udlændingepolikken indgik VK-regeringen i 2005 en aftale med Dansk Folkeparti om, at det skulle være sværere for udlændinge at opnå dansk statsborgerskab. Et af kravene fra Dansk Folkeparti var at ansøgere skulle bestå en indfødsretsprøve, som dokumenterede, at de havde opnået viden og forståelse omkring Danmark, danske samfundsforhold, Danmarks historie og kultur. Dette skal ses med baggrund i, at får man først tildelt dansk statsborgerskab, så opnår man forskellige rettigheder, hvilket medfører muligheden for at få politisk indflydelse på samtlige aspekter af det danske samfund; alt fra nærområder til udenrigspolitisk, fra børns skolegang til sundhedsvæsenet til den lokale borgmester. Man har som dansk statsborger nemlig mulighed for at stemme til samtlige valg i Danmark, nationalt og lokalt. Derudover har man mulighed for selv at stille op ved valg til Folketinget.

indfødsretsprøven

Forud for at vise de nye danskere denne tillid, besluttede man at udlændinge skal kende til det indhold, der bliver præsenteret i indfødsretsprøven.

Indfødsretsprøven skal afspejle den danske kultur, samfundets og den politiske historie i bredeste forstand. Derudover mener regeringen, at man også gerne skulle kunne læse, skrive, tale og forstå dansk på et niveau svarende til folkeskolens 8. klasse, som prøven er indrettet efter, for at kunne blive integreret ordentligt i det danske samfund.

Integrationsspørgsmålet har siden 1970´erne været et større omdrejningspunkt i dansk politik med Mogens Glistrup i spidsen. Endnu større og fremtrædende blev indvandrepolitikken og integrationsspørgsmålet dog for alvor i 1995 med dannelsen af Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard og Kristian Thuelsen Dahl i front. Dansk Folkeparti har netop gjort stramninger på indvandrerområdet til én af deres mærkesager. Efter det seneste valg i 2015 blev Dansk Folkeparti det næststørste parti i Folketinget.

statsborgerskabsprøve

Statsborgerskabsprøve

Denne statsborgerskabsprøve, der nu er en saga blot, fik ikke lang levetid. Den nåede vel aldrig videre end spædbarnsstadiet. 1. januar 2014 trådte loven i kraft, der skulle erstatte den daværende indfødsretsprøve med en statsborgerskabsprøve. Præcis to år senere trådte så loven om indfødsretsprøven, der skulle erstatte statsborgerskabsprøven, i kraft. To år fik statsborgerskabsprøven lov til at være den nye smarte i klassen, inden den blev hældt ud med badevandet. I mellemtiden var der folketingsvalg, og med dette valg kom en ny regering til magten, der ville gøre op med, hvad, de fandt, var alt for lempelige krav til nye danske statsborgere. Med Inger Støjberg i spidsen, der nærmest har gjort det til sin mærkesag at betragte udlændinge som problemer, kom den nye lov i stand. Men det er sådan set ikke Inger Støjberg, der er spændende i denne sammenhæng. Det er i stedet Socialdemokratiet. Det var nemlig, da de havde regeringsmagten, at statsborgerskabsprøven blev en realitet, men oven på Helle Thorning-Schmidts afgang som partiformand var de nu med til at stemme den nye lov igennem. Cirka to år skulle det altså tage, før de blev trætte af deres egen lov. Og bag det ligger noget essentielt. Den åbenlyse grund til at genindføre indfødsretsprøven er, at det bliver sværere for udlændinge at få statsborgerskab i Danmark. Dermed siger Socialdemokratiet også åbenlyst, at de ønsker færre udlændinge til landet, og at Danmark ikke kan indlemme hvem som helst i vores rummelige samfund.

Det kan virke logisk at gøre det svært at opnå dansk statsborgerskab, som utvivlsomt et er privilegium, men med Socialdemokratiets stemmer mod deres egen statsborgerskabsprøve etableres også en klar stemning mod udlændinge som et fy-ord.