All posts tagged indfødsretsprøven dk

Står du og skal op til den danske indfødsretsprøve?

Står du og skal op til den danske indfødsretsprøve? Måske du gerne vil have dansk indfødsret, og dermed må bestå den danske indfødsretsprøve? Du er sikkert i samme båd som mange andre der søger om dansk indfødsret. Du har sikkert allerede boet i Danmark i mange år. Eller måske ikke? Men hvad ved du egentlig om det danske vejr? Måske du godt er klar over, at det danske vejr er meget specielt?

Står du og skal op til den danske indfødsretsprøve?Når det kommer til det danske vejr, kan for mange mennesker fra andre lande godt opfanges meget specielt. Det danske vejr er meget skiftende, modsat de lange som er mere nord eller syd på.

Vejret

Vejret er navnet eller nærmere ordet for det, som betegner de forskellige fænomener i atmosfæren. Nærmere betegner det vind, skyer og nedbør i den nedre del af atmosfæren – også det som kaldes troposfæren.
Vejret burde egentlig skelnes fra klima og vejrliget, da disse to ting ofte udtrykker de typiske og repræsentative forhold som ofte gælder over et længere tidsrum over et sted.
Vejret er et udtryk for værdierne af de foroven anførte parametre over et tidsrum.

Vejret i Danmark

I Danmark forudsiges vejret af Danmarks Meteorologiske Institut, som også er kaldt DMI.
Vejret i Danmark kan være og er oftest meget skiftende alt efter hvilken årstid det er. Dog kan du aldrig helt regne med vejret i Danmark, da det ikke som i andre lande kun er varmt over sommeren og koldt over vinteren.
I Danmark kan solen skinne, det kan sne, det kan blæse, det kan hagle, det kan tordne, det kan regne, det kan være overskyet, det kan være tåget og det kan være frostvejr.

Så står du og skal op til den næste indfødsretsprøve, vil du gerne op til den næste indfødsretsprøve – vil du gerne have indfødsret i Danmark eller interessere du dig blot for Danmark og muligvis vejret? Så bør du aldrig vide dig selv for sikker, for alt i Danmark er meget skiftende.

 

Det er normalt at have bekymringer omkring, hvorvidt det er muligt at medbringe ekstra hjælpemidler, hvis du har brug for det. Det er dog som udgangspunkt ikke muligt at medbringe hjælpemidler eller have din hjælper med ind til din indfødsretsprøve.

Der er dog ingen som bliver udelukket fra prøven, grundet behov for hjælpemidler. I Danmark er der ligestilling og dette gælder også personer med funktionsnedsættelse. Hvis du har brug for hjælp grundet funktionsnedsættelse (hvis du for eksempel er blind, døv, ordblind eller på anden måde hæmmet i, at tage prøven på lige fod med de andre deltagere), så kan du søge om dispensation.

Når du skal søge om dispensation, skal dette forgå via din prøveholder. De vil vejlede dig i forhold til dine dispensationsmuligheder. For at kunne søge, skal du have de relevant papirer på plads. Dette kan være udtalelser fra din læge, psykolog, synskonsulent eller en anden sagkyndig. Papirerne må være maksimalt 2 år gamle.  Ansøgningen om brug af hjælpemidler skal være modtaget af prøveafholderen senest 4 uger før prøvens afholdelse. Derfor er det vigtigt at være i god tid.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt du er berettiget til dispensation, så tag kontakt til prøveafholderen i god tid og snak med vedkommende om hvad dine muligheder er.

24 timer før dig indfødsretsprøve – Hvad skal du gøre?

Kommentarer lukket til 24 timer før dig indfødsretsprøve – Hvad skal du gøre?

Der er en vis portion sandhed i ordsproget: ”Eksamen er de velforberedtes fest”, men ligegyldigt hvor velforberedt du er, så er en indfødsretsprøve bare nervepirrende! Heldigvis er der nogle måder hvorpå, du kan sørge for ikke at blive for stresset og nervøs på dagen. Vi har samlet de 4 vigtigste ting du skal gøre dagen før din indfødsretsprøve, så du kan skabe de bedste forudsætninger for dig selv og gøre prøven til en fest.

 

  • Pak aftenen før.

Skriv en liste over alle de ting du skal have med og pak dem aftenen. Så undgår du stress på dagen og du undgår at glemme noget.  

 

  • Søvn, søvn, søvn.

Ja, det lyder kliché, men det er sandt. Søvn er alfa omega! Når du skal holde hovedet koldt og hjernen skarp, så skal du helst have mellem 7-9 timers søvn dagen før din prøve.

 

  • Spis morgenmad

Når hjernen skal arbejde på højtryk er det vigtigt med en god og solid morgenmad. Gerne noget som arbejder længe i kroppen og holder dig mæt. Det kan være bananer, havregryn eller mørkt brød med kerner.

 

  • Tag hjemmefra i god tid.

Der er intet værre end at skulle stresse før en eksamen. Planlæg at være der mindst 30 minutter før, så du kan slappe af og ikke kommer for sent, hvis nu noget skulle blive aflyst på vejen.

Hjælp din partner, når der skal forberedes til indfødsretsprøven

Kommentarer lukket til Hjælp din partner, når der skal forberedes til indfødsretsprøven

Stress en nærmest en folkesygdom og derfor er der mange, som kan relatere til enten selv at være stressede eller leve med en partner som er stresset. Stress kan være længerevarende eller komme periodevist, især når den ene partner eller begge læser op til indfødsretsprøven. Der er meget på spil og prøven er svær, så derfor kan det være svært at rumme det hele alene. Det er alfa omega, at vi har et sted hvor vi kan slappe af og lade op. Og det er lige præcist dét afstressende rum parforholdet kan være, hvis vi passer på det (og hinanden) når den ene eller begge parter er stressede og forbereder sig til indfødsretsprøven.

Hjælp hinanden

Det bedste ved parforholdet er, at vi har en anden tæt på, som er vores ven og allierede. Så snak med din partner og fortæl dem, at du er presset i øjeblikket. Spørg om hjælp, hvis du har brug for den. Det kan være til de huslige pligter eller hvis du har brug for en læsepartner. Støt hinanden og fortæl når der er ting, i har svært ved at overskue. Det vil styrke jeres relation både på kortere og længere sigt, samtidigt med at det vil lette det pres i kan gå rundt med hver især.

 

indfødsretsprøven

Som led i den generelle skærpelse af udlændingepolikken indgik VK-regeringen i 2005 en aftale med Dansk Folkeparti om, at det skulle være sværere for udlændinge at opnå dansk statsborgerskab. Et af kravene fra Dansk Folkeparti var at ansøgere skulle bestå en indfødsretsprøve, som dokumenterede, at de havde opnået viden og forståelse omkring Danmark, danske samfundsforhold, Danmarks historie og kultur. Dette skal ses med baggrund i, at får man først tildelt dansk statsborgerskab, så opnår man forskellige rettigheder, hvilket medfører muligheden for at få politisk indflydelse på samtlige aspekter af det danske samfund; alt fra nærområder til udenrigspolitisk, fra børns skolegang til sundhedsvæsenet til den lokale borgmester. Man har som dansk statsborger nemlig mulighed for at stemme til samtlige valg i Danmark, nationalt og lokalt. Derudover har man mulighed for selv at stille op ved valg til Folketinget.

indfødsretsprøven

Forud for at vise de nye danskere denne tillid, besluttede man at udlændinge skal kende til det indhold, der bliver præsenteret i indfødsretsprøven.

Indfødsretsprøven skal afspejle den danske kultur, samfundets og den politiske historie i bredeste forstand. Derudover mener regeringen, at man også gerne skulle kunne læse, skrive, tale og forstå dansk på et niveau svarende til folkeskolens 8. klasse, som prøven er indrettet efter, for at kunne blive integreret ordentligt i det danske samfund.

Integrationsspørgsmålet har siden 1970´erne været et større omdrejningspunkt i dansk politik med Mogens Glistrup i spidsen. Endnu større og fremtrædende blev indvandrepolitikken og integrationsspørgsmålet dog for alvor i 1995 med dannelsen af Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard og Kristian Thuelsen Dahl i front. Dansk Folkeparti har netop gjort stramninger på indvandrerområdet til én af deres mærkesager. Efter det seneste valg i 2015 blev Dansk Folkeparti det næststørste parti i Folketinget.

statsborgerskabstestenDer er ufatteligt mange gode grunde til at ansøge om at blive dansk statsborger. I en selvstændig artikel har vi tidligere fokuseret på alt det positive ved vores samfund. Besidder du nogen form for rebelske følelser, kunne man dog også argumentere for, at du nu har fået endnu en grund til at ansøge, efter at man har udskiftet statsborgerskabsprøven med indfødsretsprøven.

Man kan pakke det ind på mange forskellige måder, men essensen af at udskifte statsborgerskabsprøven må trods alt være, at regeringen og dens støtter ønsker, at færre udlændinge skal blive danske statsborgere. Det er helt igennem en legitim holdning. Det er en måde at værne om de danske værdier, og den måde de finder det bedst at gøre det. Det skal selvfølgelig stå en frit for. Til gengæld har du som udlænding nu mulighed for at give din mening klart til kende. Hvis du arbejder den smule hårdere, end du ellers ville have gjort, så det kan lykkedes dig at bestå prøven, vil du dermed have sagt til politikerne, at man ikke bare med skarpere krav kan holde arbejdsomme mennesker ude af landet. Går man op i sådan noget, kan det være oplagt mulighed for som udlænding at give en strakt langemand til Inger Støjberg. Det er i hvert fald ærgerligt, hvis man som retskaffen og hårdtarbejdende udlænding vælger at undlade at ansøge om dansk statsborgerskab qua den nye indfødsretsprøve. Ej heller skal det være motivationen bag, at man vil sende et signal til politikerne i landet.

Man skal ansøge om dansk statsborgerskab, fordi dette land er så fantastisk, men er man af natur lidt genstridig, kan man bruge den nye prøve som brændsel for at knokle det hårdere. Man kan lige så godt være ligeglad med, at statsborgerskabsprøven er udskiftet.

statsborgerskabsprøve

Statsborgerskabsprøve

Denne statsborgerskabsprøve, der nu er en saga blot, fik ikke lang levetid. Den nåede vel aldrig videre end spædbarnsstadiet. 1. januar 2014 trådte loven i kraft, der skulle erstatte den daværende indfødsretsprøve med en statsborgerskabsprøve. Præcis to år senere trådte så loven om indfødsretsprøven, der skulle erstatte statsborgerskabsprøven, i kraft. To år fik statsborgerskabsprøven lov til at være den nye smarte i klassen, inden den blev hældt ud med badevandet. I mellemtiden var der folketingsvalg, og med dette valg kom en ny regering til magten, der ville gøre op med, hvad, de fandt, var alt for lempelige krav til nye danske statsborgere. Med Inger Støjberg i spidsen, der nærmest har gjort det til sin mærkesag at betragte udlændinge som problemer, kom den nye lov i stand. Men det er sådan set ikke Inger Støjberg, der er spændende i denne sammenhæng. Det er i stedet Socialdemokratiet. Det var nemlig, da de havde regeringsmagten, at statsborgerskabsprøven blev en realitet, men oven på Helle Thorning-Schmidts afgang som partiformand var de nu med til at stemme den nye lov igennem. Cirka to år skulle det altså tage, før de blev trætte af deres egen lov. Og bag det ligger noget essentielt. Den åbenlyse grund til at genindføre indfødsretsprøven er, at det bliver sværere for udlændinge at få statsborgerskab i Danmark. Dermed siger Socialdemokratiet også åbenlyst, at de ønsker færre udlændinge til landet, og at Danmark ikke kan indlemme hvem som helst i vores rummelige samfund.

Det kan virke logisk at gøre det svært at opnå dansk statsborgerskab, som utvivlsomt et er privilegium, men med Socialdemokratiets stemmer mod deres egen statsborgerskabsprøve etableres også en klar stemning mod udlændinge som et fy-ord.

Siden den kom til debat i folketinget første gang, er statsborgerskabsprøven, eller som den nu hedder, indfødsretsprøven blevet kritiseret fra mange forskellige sider, i denne artikel vil jeg se på nogle af grundene for hvorfor folk mener testen er uretfærdig.

En af grundene til at folk kritisere prøven er, at mange mener prøven er alt for svær, hvilket bliver bevist hver gang danskere bliver bedt om, at tage prøven, mange danskere kan ikke bestå prøven, så hvordan skulle folk som ikke er født i Danmark kunne bestå prøven.

En anden grund til at prøven ofte bliver kritiseret er på grund af den måde spørgsmålene er skrevet på, mange af spørgsmålene er skrevet på en meget akademisk facon, hvilket kan være et problem for folk som ikke er meget stærke i det danske sprog.

reasonswhy

Der er mange som mener at prøven ikke beviser om man kan klare sig i det danske samfund. Man kan sagtens være en del af de danske samfund, have arbejde og social samvær med andre danskere uden at vide hvornår den første grundlov blev indført. Dette resultere i, at mange folk som er velintegrerede medborgere ikke kan blive danske statsborgere fordi de ikke ved svarene til prøven.

Andre mener at prøven er ubrugelig, men af en lidt anden grund, nogle mener at med multiple choice muligheder, er det for nemt for folk at studere alt der står i materialet uden rigtigt at lære om Danmark, med andre ord bare fordi man kan pensum uden ad, er det ikke ens betydende med at kender Danmark.

Andre mener at folk som ville kunne bliver vel integreret i det danske samfund, simpelthen bliver demotiveret fordi de slet ikke føler at de har en mulighed for at kunne bestå prøven.

En mulighed som mange ansøgere bruger for at forbedre sig til indfødsretsprøven er ved at studere nogle af de spørgsmål som er blevet stillet i tidligere tests, da disse ofte kan give en ide om hvordan prøven kommer til at se ud:

Prøve 1  – Prøve 2Prøve 3Prøve 4Prøve 5Prøve 6Prøve 7Prøve 8Prøve 9


 

Officielle prøver


Indfødsretsprøven: den 06. juni 2013

Denne test er i øjeblikket utilgængelig

Indfødsretsprøven: den 03. december 2012

Denne test er i øjeblikket utilgængelig

Indfødsretsprøven: den 01. juni 2012

Denne test er i øjeblikket utilgængelig.    

Indfødsretsprøven: den 02. december 2011

Denne test er i øjeblikket utilgængelig

Indfødsretsprøven: den 06. juni 2011

 

Indfødsretsprøven: den 02. december 2010


Indfødsretsprøven: den 03. juni 2010


Indfødsretsprøven: den 09. december 2009


indfoedsretsproeven den 17.juni 2009

Indfødsretsprøven: den 17. juni 2009