Indfødsretsprøven af 2023

Indfødsretsprøven består af 45 skriftlige spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie. 35 af spørgsmålene stilles med udgangspunkt i lærematerialet Læremateriale til Indfødsretsprøven – danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Herudover består prøven af i alt 10 uforberedte spørgsmål. 5 af dem er aktuelle spørgsmål, der tager udgangspunkt i begivenheder, som har fundet sted de seneste seks måneder forud for hver prøveafholdelse. Disse spørgsmål omhandler samfundsforhold, politik og kulturelle begivenheder, der har været en bred dækning af i de danske nyhedsmedier. Endvidere er der 5 spørgsmål om danske værdier, som kan omhandle eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling eller forholdet mellem religion og lovgivning.

Du har 45 minutter til at svare på de 45 spørgsmål. Spørgsmålene er multiple choice-spørgsmål. Det betyder, at der til hvert spørgsmål er flere svar at vælge imellem. Du skal sætte kryds ved det svar, du mener, er rigtigt.

 

Følgende prøve afholdes den 31. maj 2023.

Registreringen lukker den 26. april 2023.

 


Du vil gerne have dansk statsborgerskab og kigger på kriterierne for at få mulighed for at opnå dette. En bestået indfødsretsprøve er en del af disse kriterier og du er måske ikke helt sikker på hvor meget det betyder, eller hvorfor du skal bestå denne prøve. Måske er du interesseret i at vide hvem der har besluttet at du skal bestå denne prøve i forbindelse med at ansøge om dansk statsborgerskab. Kig med herunder og bliv klogere på hvem, hvorfor og hvordan. Læs mere


 

Statsborgerskabsprøven den 6. juni 2018

Indfødsretsprøven den 28. november 2019

I den sidste indfødsretsprøve, der blev afholdt den 1. juni 2022, havde 28 spørgsmål tidligere indgået i indfødsretsprøver. Dette betyder, at 70% af alle spørgsmålene blev gentaget; denne tendens er set startet i år 2012.  Læs mere

 

 


Regeringen vil stramme betingelserne for at blive dansk statsborger

 

Begyndende i juni 2016, skal de som søger dansk statsborgerskab bestå en ny prøve (indfødsretsprøve). Til forskel fra den prøve som var i kraft indtil december 2015 (statsborgerskabsprøve) vil den nye prøve også indeholde spørgsmål om dansk historie og kultur.

Indfødsretsprøven af 2015 er en multiple choice-test, der vil blive afholdt to gange årligt. Prøven vil bestå af i alt 40 spørgsmål, hvoraf 5 spørgsmål vedrører aktuelle forhold og begivenheder i det danske samfund.Lærematerialet til prøven vil danne grundlag for de øvrige 35 spørgsmål.

 



Regeringen indgik den 5. oktober 2015 en bred politisk aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om indfødsret. Det følger af aftalen, at det fremover skal være en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2015.

læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve

Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe en bemyndigelse til at etablere Indfødsretsprøven af 2015 og til ved bekendtgørelse at fastsætte regler af mere administrativ karakter vedrørende prøvens etablering og afholdelse, herunder udpegning af prøveafholdere, prøvens gennemførelse, klageadgang mv.

Formålet med lovforslaget er endvidere, at Lov nr. 1456 af 17. december 2013 om statsborgerskabsprøve ophæves.

Der følger ikke af lovforslaget nogen nærmere regulering af indholdet af Indfødsretsprøven af 2015, som udarbejdes af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Det påtænkes, at prøvedeltageren ved aflæggelse af prøven skal dokumentere at have opnået kendskab til Danmark og danske samfundsforhold, herunder den danske politiske styreform, det danske velfærdssamfund og Danmarks forhold til omverdenen. Prøvedeltageren skal ligeledes dokumentere at have opnået kendskab til større væsentlige epoker samt konkrete begivenheder og personligheder i Danmarks historie, der har haft betydning for udviklingen af det danske samfund. Endvidere skal prøvedeltageren have opnået kendskab til centrale aspekter af dansk kultur og det sociale samfundsliv i Danmark og til aktuelle forhold og begivenheder i det danske samfund.

Det påtænkes endvidere, at prøven omfatter 40 skriftlige multiple-choice-spørgsmål, hvoraf de 35 formuleres inden for rammerne af et tilhørende læremateriale.

Til brug for prøvedeltagernes forberedelse til indfødsretsprøven udarbejdes et læremateriale, som stilles gratis til rådighed. Lærematerialet til Indfødsretsprøven af 2015 vil være en opdateret udgave af lærematerialet ’Danmark før og nu’, der blev anvendt som forberedelsesmateriale til den tidligere indfødsretsprøve.

 


 

Det officielle læremateriale til indfødsretsprøven

Det officielle læremateriale til indfødsretsprøven er lavet af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og er en pjece på 147 sider med navnet LÆREMATERIALE TIL INDFØDSRETSPRØVEN AF 2015 – danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

”Indfødsretsprøve af 2015” er det officielle navn for den nye indfødsretsprøve. Vi forstår at dette er et meget forvirrende navn. Denne test blev indført ved en lov (N. 1873) fra december 29, 2015. Testen hedder ”indfødsretsprøve 2015” for at adskille den fra ”indfødsretsprøven” der var i kraft fra 2009 til 2014. Denne test blev afholdt for første gang i juni 2016. Derfor, for at forberede til den næste test (Juni 2018) skal du studere materialet med titlen: ”Læremateriale til indfødsretsprøven af 2015”.

Pjecen består af fire kapitler med dertilhørende underkapitler.

Kapitlerne er                        

  1. Dansk historie
  2. Det danske demokrati
  3. Det danske velfærdssamfund
  4. Danmark og omverdenen

Kapitel 1 fortæller Danmarks historie, der tager udgangspunkt i omkring år 700 med vikingerne. Herfra skildres historien om samlingen af Danmark under ét rige og de første konger, hvordan Danmark bliver protestantisk, samt enevældens og demokratiets indførelse. Herefter fortælles om Danmarks indtræden i EF og Danmarks økonomiske opsving, for at ende med at lokalisere Danmark i det globale samfund i dag.

Kapitel 2 fortæller om demokratiet i Danmark, den danske styreform og det danske retssamfund.

Kapitel 3 fortæller om det danske velfærdssamfund, dets udvikling, dets opgaver, de implicerede aktører, velfærdssamfundets finansiering, samt om den danske økonomi og om arbejdsmarkedet.

Kapitel 4 fortæller om Danmark og dets forhold til omverdenen. Først om Danmark i Europa og som medlem af den Europæiske Union og hvad dette indebærer.

Herefter fortælles om Danmark og dets samarbejde med de andre nordiske nationer: Finland, Island, Norge og Sverige, samt Færøerne og Grønland. Til sidst afsluttes kapitlet med Danmark og det globale samarbejde.

Derudover er der et 33 siders Temaopslag med blandt andet geografi, befolkning, mærkedage, det danske sprog, Dannebrog, dansk litteratur og scenekunst, videnskab og film.

Pjecen kan findes på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets hjemmeside (se link nederst). Den kan købes online for omkring 30 kr. i papirformat eller også kan sprogskolerne hjælpe med at fremskaffe et eksemplar.


 

(Visited 76.104 times, 2 visits today)